I en voldgiftssag mellem en hovedentreprenør (”HE”) og en underentreprenør (”UE”) var der blandt andet et spørgsmål om, hvorvidt UE kunne kræve en række ekstraarbejder betalt, selvom UE havde været bekendt med materialet og delvist deltaget i projekteringsfasen.
HE havde i den forbindelse gjort gældende, at HE havde gået ud fra, at UE var medprojekterende, hvorfor UE ikke kunne gøre en række krav gældende vedrørende uklarheder i projektmaterialet.
I kontrakten mellem parterne fremgik det blandt andet, at:
”Uden for tilbud: Detailprojektering (dog er koordinering med el-ingeniør indeholdt i tilbuddet).”
I UE’s tilbud havde UE benævnt sig selv som ”totalentreprenør”, hvilket ifølge UE beroede på en copy-paste fejl i tilbuddet. Parterne var derudover ikke enige om, hvor mange projekteringsmøder, UE havde deltaget i sammen med blandt andet HE og div. rådgivere.
Voldgiftsretten fandt, at UE ikke kunne betragtes som værende projekterende, hvorved Voldgiftsretten tillagde det vægt, at parternes aftale var en underentrepriseaftale. Videre fremhævede Voldgiftsretten, at UE flere steder i materialet omtaltes som underentreprenør, og at det i tilbuddet og kontrakten fremgik, at detailprojektering ikke var indeholdt i ydelsen.
Derudover indeholdt kendelsen spørgsmål om en række ekstraarbejder, mangler og fradrag i entreprisesummen.
Kendelsen, TBB2022.438, kan fremsendes ved henvendelse.